4MAT - Præsentation og formidling
13. jun. 2012,
i Aalborg
4MAT Læringsstile og pædagogisk metode
4MAT er relativ nyt i Danmark - baseret på 30 års forskning og
erfaring og valideret på mere end 800.000 personer og med markante
resultater i skolesektoren. 4MAT er skabt af amerikanske Dr.
Bernice McCarthy, og funderet i Jungs typologier, David Kolbs
læringscirkel samt anerkendt hjerneforskning. Metoden består af
både procesmetode og personprofil.
Med 4MAT sætter vi fokus på læringsstile og hjernens indflydelse
på menneskers måde at opfatte og bearbejde viden på. Samtidig giver
4MAT indsigt i en helt unik undervisnings-model, der gør det muligt
at engagere og motivere alle typer ligeværdigt i undervisningen,
læringen og formidlingen.
4MAT metoden kan praktiseres i bestående undervisningslokaler og
i relation til allerede indkøbte lærebøger. Med 4MAT sikrer, man et
optimalt læringsrum for alle kursister. Både underviser og
kursister kan med metoden tage ansvar for egen og andres læring -
en god ting i relation til livslang læring.
I Danmark anvendes 4MAT bl.a. af følgende virksomheder: Vestas,
COK - Center for Offentlig Kompetence Udvikling, Danish Crown,
Aveda og Mercuri International. Grundfos har f. eks at fundere både
deres traditionelle undervisning og E-learning i 4MAT
metoden.
Praktiske oplysninger
Kurset gennemføres den 11. - 13. juni 2012 i Aalborg hos
Mindstep, Fjordgade 8, 9000 Aalborg.
Det er også muligt at gennemføre kurset som et lukket
virksomhedsforløb, hvis dette ønskes. Kontakt os her for at høre
nærmere!
Indhold
Målsætning
Målet med kurset er at du bliver i stand til at "sælge" dit
budskab med begejstring og overbevisning. Vi sikrer derfor at du
får:
- skabt en større bevidsthed omkring hvem du skal sælge dit
budskab til
- kendskab til konkrete værktøjer indenfor præsentationsteknik og
formidling
- mulighed for at arbejde koncentreret med dit eget oplæg til en
præsentation
- konstruktiv feedback på din præsentation
Program
På selve kurset sætter vi fokus på menneskers forskellighed i
forhold til kommunikation og læring. Med udgangspunkt i
læringsstile (4MAT metoden) får du en bedre indsigt i, hvad der er
vigtigt for dig og andre i læringen - for dermed at ramme plet med
dit budskab. Derudover vil du blive introduceret til konkrete
værktøjer indenfor præsentationsteknik, som kan hjælpe dig til at
skabe mere dynamik i præsentationen.
Læring og formidling
- Hvad kendetegner en dygtig formidler?
- Hvad er dine egne styrker som formidler? - Og dine
svagheder?
- Hvad er dit vigtigste budskab?
Læringsprocessen
- Hvordan sikrer du at du kommer "hele vejen rundt"?
- Hvordan får du alle med?
- Hvad skal der til for at ramme plet?
Underviser
Mette Bugge Kronborg - Proceskonsulent
Mette er uddannet Human Ressource Manager og har en baggrund
indenfor rekruttering og personaleledelse. I dag beskæftiger hun
sig primært med kompetenceudvikling og lederudvikling i både
offentlige og private virksomheder, hvor hun introducerer ledere og
medarbejdere for konkrete værktøjer, som kan hjælpe dem til at
træffe de rigtige valg i en travl hverdag. Som underviser er Mette
meget engageret og levende - og hun er god til at skabe en kobling
mellem teori og praksis, som gør det muligt for den enkelte at
omsætte mål og ønsker til konkrete handlinger".