Nyheder

03.04.17

Vidste du at vi også tager ud og holder foredrag?

Foredraget 'Søsyg uden båd og vand'.

Inspiration til din stressede dagligdag

Få tre gode, enkle og lette råd der kan holde langt den værste ‘søsyge’ fra døren.

"Stress! Modeord eller realitet?" Uanset hvad man mener, så påvirkes mange mennesker af stress eller stresslignende symptomer. Årsagen til dette kan være arbejdsrelateret, men ligeså ofte opstår stressfølelsen på grund af faktorer på hjemmefronten. Vi har alle næsten uden undtagelse haft stress inde på livet i én eller anden form, enten fordi vi selv har været stressede i høj eller lav grad, eller fordi familie eller kolleger har været stressede.

Det er indiskutabelt, at det mest optimale er, hvis man kan opfatte tegn på stress, inden det for alvor går galt. Dette gælder både for én selv, men også for familie og kolleger.

Men hvad kan vi gøre for at forebygge? Og hvad er tegnene på, at noget er ved at gå galt? Hvad skal vi mærke efter hos os selv, hvad skal vi kigge efter hos andre, og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem?


Søren Dige, giver os et indblik i egne personlige erfaringer, med udgangspunkt i hans foredrag

"SØSYG UDEN BÅD OG VAND".

I foredraget fortæller Søren med udgangspunkt i hans krydsning af Det Indiske Ocean i sejlbåd, hvordan vores stressede hverdag sagtens kan sammenlignes med store oceankrydsninger. Hør om lange udmarvende dage på vandet, om bølger på størrelse med højhuse samt om grundstødning og paradisiske øgrupper med fred, ro og hvile.

Foredragets varighed er ca. 1 ½ time.